Renovering vedr. HHP, 065 Præstøvej
- Buyer
- Lejerbo, afdeling 065-0 Præstøvej
- Published
- July 12, 2025
Description
Projektet er et hovedentrepriseudbud omhandlende gennemførelse af helhedspla-nen for 065-0 Præstøvej, Næstved. Projektet rummer en lang række fysiske tiltag, som skal løfte bebyggelsen og fremtidssikre denne som en attraktiv bebyggelse i Næstved kommune. Fokus er rettet mod sikring af klimaskærm og forbedringer af indeklimaet samt om-bygning af boliger til tilgængelige boliger. Helhedsplanen er udarbejdet sammen med Lejerbo, Næstved kommune, Landsbyggefonden og beboere. Orientering om projektet Den samlede bebyggelse er opført i 1954-1964 og består af 150 lejlighederne fordelt på 7 blokke, Blok 1a, 1b, 2, 3, 4, 5 og 6. Blokkene er opført i blank mur med røde teglsten med rødt tegltag. Altaner er udført i hvidmalede beton, vinduer i hvid plast. Der er fuld kælder i alle blokke. Facader er udført som hulmure i tegl med faste bindere som er efterisoleret. Hoved-skillevægge er udført som massive vægge i tegl. Der er udarbejdet en helhedsplan i 2016 og et tillæg til denne i 2020. Helhedsplanen beskriver de udfordringer, der opleves i bebyggelsen ift. indeklima, og hvordan dette forbedres ved energioptimering af klimaskærmen samt udskiftning af tekniske instal-lationer inde i boligerne. Ud fra helhedsplanen er der udarbejdet Skema A, som er godkendt af afdelingen, Landsbyggefonden og myndighederne. Der har været en god forhåndsdialog med kommunen om projektet under udarbej-delse af projektforslag og myndighedsprojekt. Renoveringen er planlagt udført som ét samlet projekt. Projektet gennemføres i pe-rioden angivet i hovedtidsplanen. Etablering af tilgængelige boliger: For at skabe et mere varieret boligudbud og fremtidssikre afdelingens konkurrence-evne ombygges og sammenlægges 18 boliger til 12 tilgængelige boliger i henholds-vis blok 1a og 2. Der etableres niveaufri adgang ved hævning af terræn og etablering af elevatorer i eksisterende trapperum. Boligerne omdisponeres og installationer i boligerne udskiftes. Orientering om renovering af eksisterende bygninger: Renovering facader og vinduer gøres med respekt for bebyggelsen og dennes arki-tektur. Det oprindelige klassiske og rolige udtryk skal bevares. Gavle For at opnå et sundere indeklima i boligerne, efterisoleres alle gavle udvendigt med systemløsning med teglskaller. Vinduer og altandøre Eksisterende vinduer og altandøre udskiftes med nye hvidmalede træ/alu partier. Partier udføres med friskluftsventiler, dog ikke i tilgængelige boliger da der i disse bo-liger udføres ventilationsanlæg. Tagvinduer udskiftes ligeledes. En del vinduer og altandøre i de dele af blokkende som ligger tættest på togbanen er allerede udskiftet i forbindelse med ”BaneDanmark projekt”. Varmeinstallationer Der udføres nyt varmesystem med nye stigstrenge og fordelerrør samt nye radiato-rer i alle boliger. Der etableres nye termostater og varmefordelingsmålere. I badeværelser og køkkener hvor der ikke i forvejen er varmegivere etableres der nye konvektorer. Vandistallationer. Der udføres nye vandinstallationer i tilgængelige boliger. Brugsvandssystem i øvrigt er udskiftet for nylig. Nye rør for brugsvandscirkulation fra boliger etableres sammen med koldt og varmt vand under loft i kælder og tilsluttes eksisterende trace. Ventilation. Der udføres mekanisk balanceret ventilation i tilgængelige boliger. Alle øvrige boliger bliver naturligt ventileret, svarende til eksisterende forhold. EL-installationer EL-installationer udskiftes i tilgængelige boliger. Afløbs- og kloakinstallationer. Der udføres nyt afløbssystem i tilgængelige boliger. Øvrigt kloaksystem renoveres ved at strømpefore alle hovedledninger under blokke-ne ligesom tilhørende stikledninger til installationer/faldstammer strømpefores. Alle ledninger i terræn strømpefores. Der udføres nye sokkelrender tilsluttet ny regnvandsledning ud for nye elevatorer. Konstruktioner: Revner i kældergulve udbedres. For detaljer omkring bærende konstruktioner i forbindelse med etablering af elevato-rer og tilgængelige boliger, henvises der til det statiske projekt. Byggepladsforhold: Udførelse af arbejdet er en samlet entreprise, hvor de 7 eksisterende boligblokke og friarealer renoveres. Byggepladsen indrettes som på de vedlagte byggepladsplaner og ændres i etaper. For at holde en jævn byggetakt renoveres forskudt, med to boligblokke ad gangen i et fortløbende rul. Byggepladsen tilpasses byggetakten ift. placering af mandskabs-skure, stilladser/arbejdslifte, containere mv. Arbejdstilsynets regler for byggepladsens indretning og drift bliver nøje overvåget af byggeriets arbejdsmiljøkoordinator igennem hele byggefasen. Entreprenør har an-svar for overholdelse af alle regler på dette område. Der skal opstilles byggepladsskilte af entreprenøren. Der skal opstilles afskærmede stilladser og totaloverdækninger jf. byggepladsplanen. Der laves sikker afskærmning mellem byggeplads og forbipasserende fodgængere og cyklister, ligesom byggepladsarealer adskilles fra arealer hvor bebyggelsens be-boere og brugere færdes. Genhusning: Alle beboere i boliger hvor der skal udføres tilgængelige boliger genhuses i den peri-ode, hvor indvendige arbejder i boligen pågår.
Get tenders like this in one daily alert
Use this notice as context when Tenqual drafts your search scope and fit criteria.