Origo B100 Event hub og mødested - Totalrådgivning og totalentreprise med tidlig entreprenørinddragelse
- Buyer
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Published
- January 20, 2026
Description
DTU udbyder opgaverne om totalrådgivning og totalentreprise for projektet Origo, der er en ny ankomstbygning på DTU Lyngby Campus. Udbuddet gennemføres som en konkurrencepræget dialog på baggrund af et ideoplæg. Der er tale om et samlet udbud af en Totalrådgiveraftale og en Totalentrepriseaftale, som bindes sammen af en Samarbejdsaftale. Samarbejdsmodellen indebærer, at Totalentreprenøren skal indgå i et tæt samarbejde med DTU og Totalrådgiveren om projekteringen. Projektet består i at programmere, projektere og opføre en ny bygning i hjertet af DTU Lyngby Campus. Bygningen skal forbinde alle kvadranter med hinanden og skabe et attraktivt, uformelt mødested, hvor studerende, ansatte og besøgende kan opholde sig, og som også kan danne ramme om særlige begivenheder og events. Projektet indeholder også kælder til teknikrum og supportfaciliteter. Hertil kommer projektering og udførelse af stiktunnel samt udførelse, men ikke projektering, af omkringliggende landskabsarbejder. Bygningen planlægges i tre etager og har et omfang på ca. 1.200 m².
Get tenders like this in one daily alert
Use this notice as context when Tenqual drafts your search scope and fit criteria.